Scenekunstens Kommunikation

Scenekunstens Kommunikation er en forening for dig, der 


 ▹ arbejder med kommunikation inden for scenekunsten 

 ▹ ønsker faglig sparring 

 ▹ ønsker bredere netværk og kontakt til andre i samme fag 

 ▹ ønsker at deltage i faglige og sociale arrangementer 

 ▹ ønsker at tage på inspirationsrejser til udlandet

 

Scenekunstens Kommunikation er en upolitisk forening af PR- og kommunikationsmedarbejdere i Danmark, der primært arbejder indenfor scenekunsten. 


Foreningen blev startet i 1979 som et forum for diskussioner og udveksling af erfaringer, ud fra en idé om at styrke samarbejdet i dansk teater- og kulturliv. Det forum har vist sig at være givende både fagligt og socialt, og udover diverse faglige arrangementer, er der også skabt en kultur, hvor medlemmerne inviterer hinanden til de respektive teatres forestillinger.  

  


Scenekunstens Kommunikations vigtigste rolle er at skabe debat om det miljø, vi er en del af og lever af. Vi vil være med til at gøre en forskel og skabe den nødvendige dynamik i branchen. Derfor værner vi om vidensdeling og åbenhed omkring fagets udfordringer, for at blive dygtigere til at agere i feltet og gøre dansk teaterliv stærkere som en vigtig del af kulturlivet og kulturtilbuddene. 


Gennem debatskabende temaarrangementer udvider og styrker Scenekunstens Kommunikation forholdet til samarbejdspartnere og netværk indenfor alt der vedrører kulturlivet omkring scenekunsten.


Scenekunstens Kommunikation har i øjeblikket mere end 100 medlemmer fordelt på ca. 80 teatre og andre arbejdspladser i hele landet.

Når du er tilmeldt foreningen, anbefaler vi, at du melder dig ind i vores facebookgruppe, hvor vi dagligt deler erfaringer, stillingsopslag, gode tilbud på teaterbilletter, kommende arrangementer m.m.